1-forside2-forside3-forside4-forside

Jægerspris Ridecenter

Jægerspris Ridecenter ligger i den lille hyggelige landsby Dråby. Stedet ejes i dag af Martin og Philippa Holfelt, og har udviklet sig til et sted med megen daglig aktivitet.

Her finder du specielle ridetilbud som ridefysioterapi og handicapridning. Derudover danner ridecentret ramme om en velfungerende rideskole og mulighed for privat rideundervisning af uddannet berider.

På Jægerspris Ridecenter arbejder et veluddannet og erfarent personale, der sikrer alle stedets brugere en god oplevelse.

Jægerspris Ridecenter har opbygget et alsidigt hestemateriale – udvalgt efter forskellige højder, bredder, rygsving, takter, gangarter og temperament. Det sikrer, at vi kan finde den ideelle hest til enhver rytter. Ridecentrets daglige pleje af hestene har velfærd som højeste prioritet og lever op til målsætningerne fra Dyrenes Beskyttelse og Dansk Rideforbund.

Centret råder over én dressurbaner og to ridehaller. Ridehallerne giver uanset vejrforholdene god plads til undervisning, og den opvarmede rytterstue – med udsyn til aktiviteterne i hallerne – sikrer komforten i de kølige vintermåneder. Der findes handicapvenlige toiletfaciliteter på ridecentret.